E24: Epigentiske traumer
I podcasten taler Mette Miriam Sloth om epigenetiske traumer, også kendt som generationelle traumer. Det er traumer og smerte, der videregives fra generation til generation, og som vi bærer i os, selvom de oprindeligt ikke er vores egne.
I podcasten beskrives en stærk impuls til at bryde disse mønstre og stoppe traumernes videregivelse. Denne impuls er især stærk i vores nuværende tid, hvor der er en øget bevidsthed om traumer og deres indflydelse på vores liv.
Forbindelser og intimitet er ofte de områder, hvor disse traumer kommer til udtryk. Vi kan opleve at lukke af, blive vrede eller reagere med kulde overfor dem, vi elsker mest. Dette skyldes, at vores nervesystem er blevet programmeret til at reagere på en bestemt måde i situationer, der minder om de oprindelige traumer.
At arbejde med generationelle traumer er en heroisk rejse, som kan føles ensom og udfordrende. Kulturen omkring os er ofte ikke moden nok til at forstå den dybde, disse traumer har, og vi kan føle os misforståede og alene med vores kamp.
Men der er håb og muligheder for at hele og frigøre os fra disse mønstre. Ved at blive bevidst om de situationer, hvor traumerne aktiveres, og arbejde med at ændre vores reaktioner, kan vi bryde kæden og skabe en ny fremtid for os selv og kommende generationer.
I podcasten fokuseres der på at:
Identificere de specifikke situationer, hvor traumerne kommer til udtryk, især i nære relationer.
Forstå, hvordan vores nervesystem er blevet programmeret til at reagere på en bestemt måde.
Lære at håndtere disse situationer på en ny måde, der bryder med de gamle mønstre.
Dette relaterer sig til kvinders længsel efter forbindelse på følgende måder:
Begge temaer handler om dybe, ubevidste mønstre, der påvirker vores relationer. Ligesom kvinders længsel efter forbindelse kan være rodfæstet i uopfyldte behov fra barndommen, kan generationelle traumer også have en dyb indflydelse på vores evne til at skabe sunde og tilfredsstillende relationer.
Begge temaer understreger vigtigheden af at blive bevidst om vores mønstre og arbejde med at ændre dem. Ligesom kvinder kan lære at sætte grænser og navigere i deres længsel efter forbindelse, kan vi også lære at identificere og bryde med de generationelle traumer, der begrænser os.
Det er vigtigt at huske, at heling fra generationelle traumer er en proces, der tager tid og kræver tålmodighed.
-
Når jeg taler om epigenetiske traumer eller generationelle traumer, så er der rigtig mange, der har resonans på det. Der meget smerte på det. Der ligger en meget dyb forståelse af, at vi bærer af så meget mere end hvad vi har med os i vores eget liv, hvilket er nok. Altså for mange er det overvældende nok i sig selv, hvad man har med af tilknytningsmønstre og sår for barndom og så videre. Øhm, og man kan sige, jeg tror noget af det bedste du kan være opmærksom på her, det er rent faktisk, hvordan fanden kan du arbejde med det her? Hvordan kan du møde de her shaton, og hvordan kan du bruge hverdagen til faktisk at arbejde med dem og slippe dem, integrere dem, forløse dem og slippe dem? Fordi det jeg hører for rigtig mange, det er det stopper f****** med mig. Altså der kan ligge sådan en impuls, så en enormt nærmest sådan et indre pres eller sådan et indre råb, brøl vil jeg nærmest sige. Sådan no more, det stopper her. Som om der er en dyb impuls til at sige, at lige den timeline vi lever i lige nu, er der mulighed for. Ja, der kommer alt muligt l*** op, og det er unstable, og det er kaos, og der er ufo der er alt muligt, der er alt muligt, der vælter op. Så du vil også opleve alt mulige mørke frygt. Du ser alt muligt, som du ikke har lyst til at se, men der er også vanvittig meget mulighed for at hele slippe integrere. Det går så hurtigt. Altså, jeg har aldrig oplevet i mine 10 år, som jeg har arbejdet, at mennesker så hurtigt kan få kontakt til noget, der gør ondt, og slippe det. Det kan godt være, der er mange lag i det, men bare det, at vi på en enkelt time kan få fat i noget, komme ned for noget sluppet. Om det så bare et eller to lag er et generationelt traume, hvor der kan være fem, 10, 20, 30 forskellige lag, der synes at ligne hinanden, men som har forskellige varianter af smerte forbundet omkring samme tema. Det der det er et vanvittig helings øh transformationsvindue, du og jeg og vores børn lever i. Og det bliver det nok ved med at være de næste 50 100 år. Så brug det for, hvad du indsætter høj skyld. Altså virkelig rid med på bølgen. Jeg ved godt, du er bange. Jeg ved godt, det føles som om al tryghed og sikkerhed er redet væk under fødderne på dig, men der er virkelig mulighed for at slippe så meget gammelt sådan noget nyt kan blive født. Så den måde jeg nok vil tale med dig om det på i forhold til hvordan du oplever de her generationelle temaer. Det du skal nærmest se det som en nærmest se det som sådan en mag form for magnetisme, og du bliver suget ind i at have en specifik adfærd. Luk på nogle helt specifikke måder, som kan være overfor din partner. Det kan være over for dine børn. Dybest set over for de mennesker som du ønsker at elske mest eller som du mærker som du ønsk ønsker at leve i fred, harmoni, kærlighed, intimitet med typisk der, hvor mørket kommer op, fordi det kommer dybest set op for at blive forløst. Kommer op for at blive bevidnet, integreret, bevidstgjort, forløst. Og det kan jo pine dig. Det kan jo pine dig som og ride dig som en mare. Hvorfor er det, at jeg at det er over for de mennesker, jeg ønsker en dybest forbindelse med, at jeg igen og igen lukker, kommer til at ryge min forsvar og at regere med kulde, med vrede, med foragt, med afskye, med alle de her øh nedlukningstendenser, som er byvirkning af en meget meget lang Bompy ride igennem evolutionen, der har haft primært fokus på overlevelse og dyb dyb frygt, som mennesker ikke kunne holde til at gå mærke hele tiden. Så de var nødt til at være i reaktion på frygten og hele tiden skubbe den væk for ikke at mærke den. Så lige nu lever vi i lille del af verden, som er så relativt stabil og altså relativt tryg i forhold til, hvordan det har været. Du er ikke ved at blive æ af en løve. Du du har været på bordet, og dine børn bliver ikke taget fra dig s krig. Altså på den måde er det mere trygt, end det nogensinde har været. Og derfor er det mulig for at de her ting kan komme op. Og derfor vil du opleve at det især kommer op i dine nære relationer. Så den så det du endelig have en masse mod og determination være besluttet på hvis du ser mærker kaldet sådan det ender her med mig. Så det er et sjælskald en sjælsimpuls om at du er nede for at stoppe en stoppe nogle adfærdsmønstre nogle lukninger, nogle kærlighedsbegrænsninger som har ligget i din slægtslinje i lang tid. Det er den impuls du mærker. Sådan virkelig virkelig stor respekt for det kald. Og også hvid det er en stor mundfuld. I så fald har din sjæl taget en voldsom mundfuld på sig. Det betyder ikke det ikke kan lade sig gøre. Det er bare jeg ser så tit mennesker som jeg kan se de har knoklet i årvis på det her og de har banker sig selv oven i hovedet fordi de bliver ved med at kritisere selv. Jeg burde have løst det her nu. Jeg burde ikke ryge i det her. Jeg burde ikke være bange for det her. Jeg burde sige fra her. Jeg burde have haft styr på det her nu. Men når du taler generationel sår simpelthen nedarvet sorg. som vores forfædre har været nødt til at sende videre, fordi der ikke var tid, plads, mulighed for. Det var for dæ, det var for mørkt, der var ikke mulighed for at få løst det. Det vil sige, du har påtaget dig, du har simpelthen påtaget en ordentlig chunk af vores fælles kollektiv mørke og smerte og sagt, jeg bruger det her liv på at bringe de her elementer op i lyset. Det er en kæmpestor opgave, og der er ikke rigtig nogen i kulturen, der spejler dig på det, fordi vi kollektivt set er vi meget umodende og meget unge. Det er som det er. Så vi har sådan en fælles bevidsthed, der tilsvarer sådan en 1213-årig, ikke? Så det er dybest set noget med noget prime og noget noget med nogle nogle Botox og nogle nogle bryster der skal laves. Det er sådan meget der handler det meget lidt om at eller det handler meget den begrænset bevidsthed kollektivt har meget fokus på hvordan man poserer i det ydre og man sådan prøver på at se ud på en specifik måde så man kan få noget anerkendelse for det og det er det er sådan det skal være det er så umodent som det kan være det er fint det modnes over tid men dig som enkeltindivid hvis du søger for anerkendelse af en kollektiv umuden kultur og du faktisk står et sted hvor du ønsker at tage et mundheds Hop dybest set og følge din sjælsimpuls. Sjælen er en bevidsthed, der altid er mere moden end den fælles inkarnerede bevidsthed, hvis man ikke nået længere. Så du vil føle, at du hiver dig væk fra at skal have anerkendelse af kulturen. For kulturen vil ikke forstå dig for din bevidsthed. Så det vil sige, det føles også dybt ensomt. Det kan føles som om, du har påtaget dig et nærmest umuligt job, og du får nærmest kun, du ved, rynket bryn, og hvad fanden laver du, og er overdriver du nu ikke lidt, og skulle du ikke bare få dig et job, og er det ikke bare bedre, du altså du blev ligesom mødt med sådan nogle misforståelse omkring det. Undtager måske en meget meget lille gruppe af mennesker, som forstår dig, som du resonerer med, fordi de har samme sjælsk. De de har den samme frekvens. De er her med det samme formål på deres egen unikke måde. Og det her, det er ikke for at sige, der er noget galt med, at kulturen er umund, som den er, for den er som den er. Den den den det fælles, de fælles kollektive bevidsthedsplaner, de evolves, de forandres over tid. Og det er ligesom hvor vi er kommet til nu. Men omvendt har vi også brug for, vi har brug for et Altså vi har brug for der kommer nogle individer ned der jolter der simpelthen nærmest sætter sådan et stød i det der kollektive ubevidste fordi vi har brug for at den tager et hop fordi hvis vi ikke snart tager et fælles hop og har hovedet begravet så hårdt op i røven som vi har nu hvor der er så meget mig mig mig mig mig og man tænker så kortsigtet jamen det er selvdestruktivt vi skider i egen reddede vi forurener både i vores indre i vores ydre så der vi skal til at grow the f*** up vi skal kollektivt til at grow the f*** up og der er en meget stærk impuls til det og det er pisse ubehageligt så bare vide Hvis du, hvis det her giver mening, det jeg sidder og rambler om for dig, der er resonans på det, så bare vide, du er ude på sådan en hero journey. Altså det er en heroisk rejse. Øh, og der er mange strabasser, og der er meget nogle gange ensomhed, dark night of the soul, men der er også en dyb tilfredsstillelse i at forstå, at det er en impuls, der kommer igennem dig for at gøre det her stykke arbejde. Så hvis du kan hente den hjem, så forbinder du dybest set også med din sjælsfrekvens, din sjælsimpuls. Og det er f****** ekstatisk. Så det kan jeg kun opfordre dig til at gøre, hvis det her det giver mening for dig. Og i hverdagen vil du opleve det nærmest som om, du prøver på at flytte dig fra den her magnetisme, der sådan næsten tvinger dig til at lukke, sige, gøre. Og det vil sige, for hver gang skal du nærmest sådan flytte dig. Du skal nærmest tvinge dig selv til at håndtere det på en anden måde. En gæse situation. Se om den sidder mærkeligt går vist. Og og bliv ved med det. Bliv endelig ved med det. Og det du så kan få hjælp til hos mig eller hos andre der gør noget lignende, det er dybest set brug opmærksomhed til at identificere de steder hvor du låser igen og igen og igen. Hvor det du det er som om du observerer dig selv udefra. Det nødvendig øjeblik. Hvor du observerer dig selv udefra. Det er det her sted hvor du nærmest som i trance kan du se du er på vej ind i en konflikt med din par. partner eller gør noget med din sig med din partner. Og du ved, hvis jeg siger det, så gør han det. Så siger jeg det, så siger han det, så siger jeg det, så trækker jeg mig, så trækker han sig, så går der noget tid, og vi har svært ved at komme tilbage. Det er som om, du ved, det vil ske. Det er sådan et, det er sådan et train, train slow motion, men det er som om du kan ikke, selvom du godt ved det, det er nærmest som om din sjælsimpuls eller din bevidnende, din meditative vidne der, der bevidner dig, bevidner kroppen, bevidner forsvarene, luftningerne, der er sat i spil, står udenfor og kigger, jamen så vil det der ske, og så eksploderer det der. Og du har har fået øje på det der sker, og du ved godt hvornår det kommer fra og sådan noget, men det er bare som om kroppen, nervesystemet, du kan ikke stoppe det. Det er som om du bare havner dig igen og igen. Det der sker her, det er at der er nærmest en slags ah bedste måde at beskrive det på er nærmest som en slags PTSD- reaktion i nervesystemet. Den er blevet så vant til en vis at der håndtere en vis form for spænding på en bestemt måde. Og det er blevet moldet igennem generationer. Så du kan lige se det som sådan en oksekæde, der ligesom har der har taget den samme vej samme vej igennem 1000 år. Og lige pludselig så finder du så h du kan også køre den vej. Så skal du prøve at få de her de her træhjul til ligesom at køre en anden vej, men bare der bare den mindste forstyrrelse, så skvatter de ned i de samme i de samme huller. Det er sådan det føles, og det føles voldsomt, og du vil blive ved med at slå dig selv oven i hovedet, for du mærker en impuls af det er muligt at leve anderledes. Det er muligt at gøre noget andet. Så det har den bevidsthed har du fået ind. Men det gør dybest set bare, at du føler mere smerte og bliver mere fortvivlet og synes, du er mere forfærdelig og forfærdeligt menneske, og du er eller du er svag, eller du du er alt muligt. Det er du ikke. Du er ved at ændre noget, som er vanvittig svært at ændre, men det er muligt. Det vi kan arbejde på sammen, det er dybest set at gå ind de steder, hvor du ser det her train reg slowmotion. Fordi det jeg gør her, det er at jeg går ind og gider dig ind i de her situationer. Afhængig af om du er mand eller kvinde, der er lidt forskellige veje ind, men har meget håbet op på en tankestruktur i forhold til det, så mærker de noget noget noget intensitet på det. Øh, for kvinder der vil de fleste kvinder vil typisk godt kunne genindre det i kroppen. Så det vil sige, hvis du tænker på en situation, så mærker du meget hurtigt, hvor du låser i kroppen. Og det jeg så hjælper med, det er at gå ind og låse det her op. Jeg hjælper simpelth med at få flow i tilstandene, sådan at næste gang du oplever noget der minder om, som normalt vil få din krop til at låse i de her situationer, at så er det nemmere for dig. Det er nemmere for dig at gøre noget andet. Og jo oftere du gør noget andet end den der er den blevet nedlejret, det forsvar, den lukning, den låsning, der er blevet nedlejet i gennem generationer, når du begynder at gøre noget andet, så sætter du for tiden fri og fremtiden fri. Og det er f****** smukt.
